Den egyptiske revolution styrkede forholdet mellem muslimer og kristne
Kirke og moské er naboer på Khalil Hamada-gaden i Alexandria
Da en bombe sprang foran den koptiske kirke i Alexandria 1. januar 2011, udløste det voldsomme sammenstød mellem byens kristne og muslimer. Sammenstødene blev i internationale medier set som udtryk for underliggende religiøse spændinger. Men som de egyptiske revolutionære vinde fejede ind over landet, førte de også med sig fred og forsoning mellem kvarterets religiøse samfund.
Artiklenhar været bragt i EMAJ Magazine: “The Egyptian revolution fostered Muslim-Christian unity” (5. Maj 2012)
‘Allaho Akbar,’ lyder det fra Sharqi Al Medina (’Østby’) moskéen, der kalder til middagsbøn. Lidt senere annoncerer kirkeklokkerne fra den koptiske al-Qiddissin kirke, at der er bryllup. De to hellige bygninger er naboer med kun den trafikerede Khalil Hamada gade mellem dem. Her kører scootere, taxier dytter og folk er på vej ud og handle i de lokale butikker eller går ind i henholdsvis kirken eller moskeen for at bede. I det travle bybillede, er der intet, der afslører, at for 16 måneder siden eksploderede her en bombe, der dræbte 20 mennesker, netop som folk var på vej ud af kirken efter nytårets aftenmesse.
I kirken er indrettet et separat område til ære for de, som omkom ved angrebet. Her er udstillet billeder af ofrene, metalstykker fra bomben og dele af kirkens mure, der blev dækket af blod.
En ung kvinde går gennem mindeområdet og rører let ved billederne, hvorefter hun går ind i et rum med et billede af Jomfru Maria, der sidder med Jesusbarnet.
“Jeg føler mig mere knyttet til kirken end nogensinde før. Hændelsen gjorde os stærkere,” siger kvinden, der hedder Diana. Men hun forklarer, at chokket over bomben dog ikke ændrede ved hendes forhold til sine muslimske venner.
“Alle mine venner er muslimer,” siger hun.
Dårligt uddannelse fører til mangel på tolerance
Foruden de 20, som omkom da bomben sprang, blev mindst 70 sårede – otte af dem muslimer – og eksplosionen forårsagede alvorlige skader på både kirken og moskeen overfor.
Imam ved Sharqi Al Medina moskeen i Alexandria, Khaled Abdul Fattah Al Barrawi tror ikke bombeangrebet på kirken var religiøst motiveret
Moskeens imam, Khaled Abdul Fattah Al Barrawi, var vidne til bombeangrebet.
“Jeg var tæt på stedet, hvor bomben sprang. Kropsdele lå spredt overalt – nogle endda på fjerde sal i moskeen,” siger han. “Jeg tror ikke, at en rettroende muslim kan udføre sådan en kriminel handling. De, der stod bag angrebet ønskede at fremprovokere en religiøs krig mellem kristne og muslimer. “
Men det havde bagmændene tilsyneladende ikke held med. Hany Botros, der er talsmand for kirken, fortæller at angrebet på kirken naturligvis chokerede kirkens medlemmer, men understreger, at i dag er situationen som før; kristne handler i kiosker ejede af muslimer, muslimske kvinder bliver klippet hos kristne frisører og børn fra begge religioner går i samme skole.
“Vi har et godt forhold til muslimer. Det eneste er, at vi [i Egypten] har et problem med uvidenhed og had mod ‘de andre’ – uanset hvem ‘de andre’ er, “siger Botros og forklarer, at der ikke er tradition for, at skolerne underviser i accept af og forståelse for de forskellige religioner.
Ifølge Haitham Abu Khalil, leder af Center for Menneskerettighedsofre i Alexandria, har koptere og muslimer i Egypten historisk levet side om side i århundreder. Men et dårligt uddannelsessystem, der også er årsag til at omkring 30 procent af egypterne er analfabeter, har fremmet intolerance og radikale ideer blandt grupper af fattige.
Religiøs konflikt skulle afværge politisk modstand til Mubarek-regimet
Endnu er ingen dømt for at stå bag bomben, men beboerne i området er overbevidste om, at bagmændene havde tilknytning til Mubaraks regime. Både Botros og Al Barrawi fortæller, at det gamle regime forsøgte at adskille og skabe splid mellem muslimer og kristne for at afværge kritik af systemet.
Hany Botros, talsmand for al-Qiddissin kirken i Alexandria forklarer, at et dårligt uddannelsessystem har ledt til intollerance mellem religiøse grupper
Botros forklarer, at i tiden før revolutionen, havde Mubarak sat vagter til at varetage sikkerheden i kirken. Da regimet faldt, forsvandt vagterne uden at det, efter hans mening, har betydet, at de koptiske kristne føler sig mere sårbare.
“Vi føler os trygge – efter min mening har vi ikke brug for vagter. Regeringen satte dem der for at beskytte os, og det var okay, men vi er ikke bange for endnu et angreb, “siger Botros.
Også Abu Khalil mener, at det tidligere regime forsøgte at udløse sekteriske spændinger mellem kristne og muslimer for at tage opmærksomheden fra korruption og uretfærdighed af regimet.
“Spændingerne mellem koptere og muslimer i området og i Alexandria blev fremprovokeret af Mubareks sikkerhedsstyrker, som anholdte tilfældige. Tre uger efter hændelsen, kom ’25 januar’ (startdatoen for den egyptiske revolution, red.), og efter det er spændingerne forsvundet, “siger Abu Khalil.
(for engelske undertekster, klik på ‘cc’ i Youtube-panelet)
Ifølge imam Al Barrawi var også medierne skyldige i at opildne til had og vold ved at give forkert information.
“Nogle medier fordrejer billedet og hævder, at der er muslimske ekstremister, der skader kristne og ønsker at fratage dem deres rettigheder, og det er ikke sandt,” siger han og fortæller, at der var historier om kristne, der satte ild til en moské og om muslimer, der kastede med sten mod kirken – begge usande.
Freden er tilbage – men hvor længe
Rundt om hjørnet fra moskeen og kirken ligger en lille kiosk. Blandt bunker af slik og konservesdåser ekspederer Ahmad Salim en lille pige, der vil købe tyggegummi, mens han tager imod penge for en flaske vand fra en ung fyr, der hurtigt forlader butikken igen.
Ahmads familie har haft butikken i tre år og har i den tid ikke oplevet særlige problemer mellem kristne og muslimer
“Jeg har kristne venner fra kirken og fra det nærliggende hospital,” siger Ahmad, “Men nogle mennesker ønsker bare at lave problemer.”
Den travle Khalil Hamada gade i Alexandria med kirken på den ene side og moskeen på den anden vidner om det århundreder lange, tætte forhold mellem områdets beboere fra forskellige religioner. På trods af episoder det seneste år, hvor koptiske kirker og butikker er blevet brændt ned, og koptiske familier er blevet forvist fra deres hjem i landsbyer, er der stadig revolutionsoptimisme i Alexandria. Men som Egypten træder ind i en ny æra, vil det vise sig, om optimismen er berretiget og revolutionen på sigt vil styrke båndene mellem byens koptiske kristne og muslimer.
Artiklen er skrevet i samarbejde med den libanesiske journalist, Mohammed Antar
