Sådan blev en mystisk fugl til en spiongrib i vestlige medier

Medierne kastede sig som en flok vilde ulve over historien om spiongribben i Saudi Arabien. Den groteske fortælling synes dog at være en grov forvrængning og viser, hvor nemt usandheder kan spredes over hele verden.

I slutningen af december rapporterer den saudiarabiske avis, al-Weeam, at beboerne i landsbyen Ha’il har oplevet et mystisk fænomen. En stor, skræmmende fugl var landet på et ådsel og på ryggen af den sad en lille satellitsender. Beboerne fangede kræet og opdagede, at den også havde en ring om benet som foruden en kode bar påskriften ’Israel’ og ’Tel Aviv Universitet’.  Artiklen beretter til sidst, at beboerne besluttede at indlevere fuglen til ”de relevante myndigheder”, men nævner intet om, hvad der derefter skete.

Den 31. december har CCN Arabic historien med i en opsamling af artikler fra den arabiske presse, og man kunne gætte på, at det er herfra historien spreder sig. Den 4. januar dukker historien om fuglen i al fald op i spalterne i den israelske avis Maariv,  som har fundet frem til, at der er tale om en gåsegrib, som israelske forskere har ringmærket og udstyret med en satellitsender for at undersøge dens bevægelsesmønster.

Maarivs journalister giver dog historien et ekstra twist. De skriver, at gribben holdes i varetægt af de saudiske sikkerhedsstyrker, som mistænker den for at spionere for Israel. Ingen af disse oplysninger fremgår af den originale artikel på arabisk, selv om det er den Maariv henviser til. Avisen rapporterer yderligere, at beretningen cirkulerer på arabiske internetforummer, hvor der spekuleres i, at den israelske efterretningstjeneste Mossad har trænet gribben i at spionere. Kilden til denne oplysning er en biolog ved Israels natur og park-myndighed.

Nu går det så for alvor stærkt. Historien bliver omtalt af engelsksprogede, israelske medier og bliver hurtigt opsnappet i vesten. I løbet af timer spreder beretningen sig til The Telegraph, BBC, Huffington Post, DR, Politiken og mange andre medier.

Ingen af de vestlige journalister forholder sig kritisk til, at historien stammer fra en stærkt højreorienteret israelsk avis, der som oftest bakker om landets kontroversielle udenrigsminister Avigdor Lieberman. Og ikke nok med det, så får historien nu også en ekstra tur i skruetvingen.

Ifølge flere vestlige medier er den stakkels fugl ligefrem blevet ”anholdt” og ”holdes fængslet”. Den angivelige aktivitet på internettet bliver i flere medier til, at arabiske diskussionsforummer ”flyder over med påstande” om, at fuglen er en del af et ”zionistisk plot” eller til at ”landets indbyggere ivrigt diskuterer, hvorvidt den er specialtrænet i spionage af den israelske efterretningstjeneste”.

Det amerikanske nyhedsbureau UPI viderebringer ydermere følgende citat: ”der kom en grim lugt fra fuglens mund – et bevis for et zionistiske plot”, som det tilskriver artiklen i al-Weeam. Avisen omtaler imidlertid kun lugten og nævner intet om et zionistisk plot. Ydermere hævder UPI, at sagen har ført til en bølge af anti-israelske kommentarer i arabisk presse, hvorefter journalisten som eneste eksempel bringer et citat fra et iransk nyhedsbureau – altså ikke et arabisk medie.

For at opsummere bliver en beretning om nogle forundrede beboere i en saudisk landsby – der formentlig aldrig har hørt om forskning i fugletræk – altså efter en tur igennem mediernes fødekæde til en historie om, at Saudi-Arabien anklager en grib for spionage – en underholdende men stærkt forvrænget historie, hvor det er svært ikke at læse mellem linjerne, at ’de er sgu ik’ for kloge de arabere’.

Sagen om spiongribben bliver desuden af stort set alle medier kædet sammen med sagen om spionhajen. I december hævdede en Egyptisk guvernør, at han ikke kunne udelukke, at Israel stod bag en række hajangreb langs kysten ved Sharm el-Sheikh. At guvernøren anvendte den klassiske taktik blandt arabiske ledere under pres, nemlig at skyde skylden på Israel, blev af nogle vestlige medier udlagt som om, at Egypten som nation eller egypterne som folk påstod, at det var Mossad, der havde udsat hajerne – som om en menig egypter ingen kritisk sans har.

Begge sager bliver beskrevet som et udtryk for araberes tilbøjelighed til konspirationsteorier og fjendtlighed overfor Israel. Spørgsmålet er, om ikke snarere, de er et udtryk for en tilbøjelighed til, at vestlige journalisters fordomme om den arabiske verden, slipper ud i spalterne.

Clip to Evernote

Skriv en kommentar