Indtryk fra Tripoli
Oprørere plyndrer Muamar Gaddafis hovedkvarter Bab al-Aziziya i hjertet af Tripoli. (Foto: Mikkel Bahl)
Oprørerne har opsat checkpoints overalt i byen. De er høflige, venlige, og forbavsende godt organiseret. De er forståelig nok stolte over indtagelsen af Tripoli, og der er store smil og V-tegn overalt. Grundlæggende er stemningen god. Men byen flyder over af våben. To ud af tre mænd over 15 år har et maskingevær hængende over skulderen.
Vores hotel har haft besøg af grupper af bevæbnede oprørere flere gange, og der er blevet skudt ind på et par af værelserne udefra. Endnu har der ikke været direkte farlige situationer, men stemningen bliver alt andet lige lidt trykket med så mange våben i cirkulation.
Problemet er selvfølgelig, at der er opstået et vakuum efter Gaddafis forsvinden. Hans styre er officielt færdigt, men oprørerne har ikke taget over endnu. Tripolis borgere bakker op om oprørerne, men manglen på struktur kan meget hurtigt blive et meget stort problem.
Alt efter hvem man spørger, får man meget forskellige vurderinger af, hvad der vil ske i de kommende dage, uger og måneder. Alle lokale, jeg har snakket med, bakker fuldstændig op om oprørerne og mener, at libyerne er fuldstændig forenede. De har fuld tiltro til oprørernes Overgangsråd.
Her blandt de udenlandske diplomater, journalister og forretningsfolk, der venter på at blive evakueret, er stemningen anderledes trykket. Enkelte er meget bekymrede for udviklingen og mener, vi er vidner til begyndelsen på en borgerkrig.
Andre påpeger, at libyerne er rige og derfor simpelthen har for meget at miste. Derudover er der heller ikke udenlandske soldater på jorden, hvilket ville skabe en helt anden dynamik.
Pointen er, at situationen i Tripoli lige nu er meget uforudsigelig. Tingene går i den rigtigt retning, men med hundredtusindvis af våben i omløb kræver det ikke megen fantasi at forestille sig en situation, hvor klanen eller det lokale kvarter bliver vigtigere end genopbygningen af nationen.
