Hårdt men festligt valg i Liberia
Liberias siddende præsident og nykåret vinder af Nobels fredspris, Ellen Johnson-Sirleaf.
Der går endnu et par uger, før spændingen udløses efter tirsdagens valg i Liberia. Først den 26. oktober er stemmerne fra de 1.780 valgdistrikter talt op, og det vil vise sig, om en af de 16 kandidater fik absolut flertal. Hvis ikke skal landet ud i en anden valgrunde den 8. november.
Artiklen har også været bragt på Ulandsnyt.dk
Selvom valget også gjaldt stemmeafgivning til det liberianske senat og repræsentanternes hus, samler interessen sig om præsidentkandidaterne, hvor den siddende præsident Ellen Johnson-Sirleaf søgte genvalg.
Hun har ellers tidligere lovet at ville træde tilbage efter sin første præsidentperiode. Hun blev valgt i 2005.
Den 72-årige Sirleaf, der sammen med to andre kvinder, liberianeren Leymah Gbowee og yemenitten Tawakul Karman, modtog Nobels fredspris i fredags, er oppe imod 15 andre kandidater, hvor den stærkeste udfordrer er den tidligere liberianske FN-ambassadør, 70-årige Winston Tubman – der samtidig er nevø til Liberias hidtil længst siddende præsident William Tubman (præsident 1943-1971).
Ifølge meldinger fra Liberia bliver opløbet mellem de to tæt. Selve valget i tirsdags var præget af stort fremmøde af de 1,8 million stemmeberettigede liberianerne, der fik mulighed for at deltage i et demokratisk valg for anden gang, siden fjorten års borgerkrig omsider blev standset i 2003. Krigen, der resulterede i 250.000 dræbte, tusindevis sårede, pulveriserede i løbet af de 14 år også landets offentlige institutioner og infrastruktur.
Hård retorik
Præsidentkandidaterne har kørt en hård retorisk valgkamp, hvor også fortidens skygger er blevet trukket frem. Sirleaf, der står i spidsen for regeringspartiet Unity Party, kørte løs med et slogan om, at ”aben arbejder
stadig – lad bavianen vente lidt”. Aben, altså Sirleaf, er i liberiansk folklore synonym med et snedigt og beundringsværdigt dyr. Samtidig er bavianen, altså oppositionen, et dyr med et noget mindre flatterende omdømme i Liberia.
Oppositionen på sin side beskyldte Sirleaf for at have støttet den tidligere præsident Charles Taylor, der står anklaget for krigsforbrydelser under borgerkrigen ved den Internationale Straffedomstol i Haag. Sirleaf har
senere indrømmet og beklaget sin støtte til Taylor.
Sirleaf fik også på puklen af oppositionen for ikke at leve op til grundlovens krav om at have været bosiddende i sammenlagt ti år i landet for at kunne stille op til præsidentvalg. Denne anklage er for længst lagt død af den liberianske højesteret.
Et andet af præsidentens slogans i valgkampagnen kom tilbage til hende som en boomerang fra oppositionen. Det hed på Sirleafs valgplakater over hele landet: ”Man skal ikke skifte pilot, før flyet er landet”.
”Det fly skal vi nok få ned på jorden”, hed det fra Winston Tubman, leder af partiet CDC (Congress for Democratic Change). Tubman, der også stillede op i 2005 men kun kom ind på en fjerdeplads, udlagde hurtigt Sirleafs fly-slogan for de 4,1 millioner liberianere – hvoraf næppe mange har set en flyvemaskine
indefra – at præsidenten måske er populær ude i den store verden, men at hun ikke har meget at have populariteten i på hjemmefronten.
Selvom Sirleaf i sin præsidentperiode har tiltrukket store investeringer til landet og må tilskrives en stor del af æren for en massiv gældslettelse til landet, samt at det internationale har direkte interveneret i Liberia, blev også disse fakta vendt på hovedet af oppositionen.
Fra Tubman, der som Sirleaf selv har en universitetsgrad fra det amerikanske Harvard Universitet, hed det, at det netop er den internationale tilstedeværelse, der har været afgørende for de forbedringer, der trods alt er sket i landet de sidste seks år. Især hovedstaden Monrovia har gennemgået en drastisk forandring, siden borgerkrigen sluttede. Veje er blevet asfalterede, ligesom der er gang i nybyggeriet i den indre by.
Tubman pegede ikke mindst på FN, der er ganske synlig i Liberia, også under valgkampen, hvor den 8.000 mand styrke UNMIL-styrke, med den tidligere danske FN-ambassadør Ellen Margrethe Løj i spidsen, sammen med en næsten 800 mand stor politistyrke fra ECOWAS-landene, sørgede for at holde ro og orden. Sammen med 4.500 regionale observatører og mere end 800 internationale var UNMIL også med til at observere gårsdagens valg for at sikre, at alt gik ordentligt til.
Sirleaf bliver også anklaget af oppositionen for at negligere den Sydafrika-inspirerede Sandheds- og Forsoningskommission. Sirleaf nedsatte selv kommissionen men har ikke villet efterkomme dens anbefaling om at udelukke hende og 14 andre fra offentlige embeder i 30 år på grund af hendes støtte til
krigsforbryderen Taylor.
En anden af præsidentkandidaterne, 60-årige Charles Brumskine, gjorde også sit til at pille Sirleaf ned fra den internationale piedestal: ”En af tre liberianere kan ikke skaffe mad nok. De lever i en ynkelig fattigdom. Og de er bedøvende ligeglade med (Sirleafs) Nobel-pris”, siger han til BBCs korrespondent i Monrovia.
BBC-korrespondenten beretter samtidig, at flertallet i Monrovia ikke har vand eller elektricitet, og at selv Liberias nationale vandselskab ikke har vand på dets kontorer. Arbejdsløsheden i landet anslås at ligge oppe omkring 80 procent.
Sang og dans
Valgkampen har været kendetegnet ved stor folkelig opbakning og interesse. Det hele kulminerede tirsdag morgen. Allerede to timer før valgstederne åbnede klokken 8, stod folk i lange køer i silende regn for at afgive deres stemmer. Forud var gået nogle dage, hvor landet og ikke mindst Monrovia, blev omdannet til en stor festplads.
Det beskriver danskeren Finn Hougaard, der er udstationeret i Liberia for Dansk Ethiopier Mission. Hougaard har base i byen Totota 120 kilometer fra hovedstaden, men har været i Monrovia to gange indenfor de sidste to uger. I en e-mail fortæller han om stemningen i byen:
”Begge gange er jeg blev stoppet af præsidentkandidaternes valgmarcher. Første gang var det Ellen Sirleaf. Hun kom kørende siddende i soltagsåbningen, og folk myldrede rundt omkring, sang og dansede. Det tog en halv time for kortegen at passere, der hvor jeg stod parkeret. Så kunne jeg køre 500 meter, og så sad jeg uhjælpeligt fast i trafikken i 4 timer fra 18-22. Så fik politiet endelig hul på proppen”, skriver Finn Hougaard, der har været i Liberia siden september 2005.
Han fortsætter: ”Anden gang var det Tubman – i fredags. Jeg opgav simpelthen at køre ind i banken, som jeg ellers skulle. Jeg har aldrig set så mange mennesker på Tubman Boulevard (Monrovias hovedgade og hovedfærdselsåre og opkaldt efter den tidligere præsident William Tubman, red.) – helt ud til Red Light, og det er immerhen en strækning på 10 kilometer. Jeg vil skønne, at der var 100.000 – primært unge, syngende, skrålende, dansende – for de skulle ind og støtte deres kandidat”.
Man får håbe, at også taberne fester videre sammen med vinderen af valget, når han/hun er fundet.
FNs særlige repræsentant i Liberia, Ellen Margrethe Løj udtaler i en e-mail til U-landsnyt om valget:
”Tirsdag den 11. oktober er en vigtig dag for Liberia og Liberias befolkning. Jeg har opfordret alle liberianere, der har stemmeret til at udøve deres demokratiske ret som borger i Liberia. UNMIL, FN’s fredsbevarende mission i Liberia, følger begivenhederne nøje og vi vil være synlige ikke bare i Monrovias gader, men over hele landet, så liberianerne kan gå til stemmelurerne og stemme på deres fremtidige regering uden frygt. Vi vil gøre hvad vi kan for at beskytte befolkningen og håndtere eventuelle uromagere, så den hårdtvundne fred i Liberia ikke sættes over styr”.
- Tirsdag kunne alle liberianere over 18 år, der har ladet sig registrere, stemme ikke bare på præsidenten men også på 15 senatorer i det 30 mand store Senat og på alle 73 ny repræsentanter til Repræsentanternes Hus.
- UNMILs mandat i Liberia blev fornylig af FNs sikkerhedsråd forlænget med et år til 30.9.2012
- Liberia er Afrikas ældste stat – dannet af tidligere slaver fra USA i 1847.
