Blind kinesisk advokat skaber problemer for USA og Kina
Den blinde kinesiske advokat Chen Guangcheng har skabt alvorlige problemer for USA og Kina.
Chen Guangcheng er en af de mest berømte advokater i Kina, siden han tilbage i 2005 begyndte at kæmpe mod tvangsaborter i den kinesiske Shandong-provins. Det skabte alvorlige problemer for lokalregeringen i Shandong, som prøvede at stoppe hans kamp med vold og brutal magt. Den kinesiske centralregering har forholdt sig forbløffende passiv i sagen, og Chen er efterhånden blevet et ikon for menneskerettighedsbevægelsen i Kina.
For en uge siden undslap Chen sin landsby i Shandong og flygtede til hovedstaden Beijing, hvor han straks tog ind på den amerikanske ambassade.
For et par timer siden kom Chen ud fra den amerikanske ambassade. Angiveligt havde han fået et tilbud fra den kinesiske centralregering om, at han frit kunne læse på et kinesisk universitet, og at hans kone og barn ikke behøvede at blive boende i Shandong under opsyn fra lokalregeringen. Chen tog efter eget udsagn frivilligt med den amerikanske ambassadør hen på Chaoyang hospital i Beijing for at møde sin kone og søn. Her er nogle billeder fra afskeden med den amerikanske ambassade.
Her kunne historien have endt. Den amerikanske regering havde afværget en stor diplomatisk krise forud for topmødet i morgen med Kina, hvor også Hillary Clinton skulle deltage. Hvis Chen stadig havde været i den amerikanske ambassade under topmødet, ville mødets dagsorden have været domineret af ham. Og det ville ikke have været godt ifølge Kenneth Lieberthal, amerikansk “superekspert” omkring Kina.
“If not, exile to the US would at least avoid what the Brookings Institution’s Kenneth Lieberthal described to NPR as “the worst possible outcome“: for Chen to remain trapped in the US embassy in Beijing for months or years, with his presence there “a long-term major irritant in our bilateral relationship”.”
Den amerikanske ambassade fik under alle omstændigheder skaffet hurdlen Chen Guangcheng af vejen inden topmødet.
Problemet er bare, at Chen angiveligt blev truet til at forlade ambassaden, og at det var amerikanske diplomater, som fortalte ham om truslen.
“Blind legal activist Chen Guangcheng says a U.S. official told him that Chinese authorities threatened to beat his wife to death had he not left the American Embassy.
Speaking by phone from his hospital room in Beijing on Wednesday night, a shaken Chen told The Associated Press that U.S. officials relayed the threat from the Chinese side.”
Det betyder, at USA vidste, at Chens udvandring fra den amerikanske ambassade skete på grund af trusler, og at USA enten ikke kunne ELLER ville gøre noget for at hjælpe Chen og hans familie.
Jeg har tidligere skrevet om Chen i Kristeligt Dagblad.



