Manifest
Manifest for udlandsjournalistikken
Et stort paradoks præger danske medier i disse år.
Midt i globaliseringens tidsalder, hvor vi som borgere på kloden bliver mere og mere afhængige af hinanden, oftere og oftere møder hinanden og i højere og højere grad interesserer os for hinanden, ja da får danskerne i deres medier mindre og mindre at vide om den store verden.
Mens danske virksomheder åbner kontorer i alle verdens afkroge, lukker danske medier deres ned. Mens danske studerende i stort antal rejser uden for landet for at studere, forbliver danske journalister indenfor landets grænser. Mens danskernes hverdag i stigende grad bliver påvirket af begivenheder langt væk, giver de danske medier et trafikuheld i Nørre Snede større opmærksomhed end nogensinde før.
Paradokset er størst på det medie, hvis styrke det ellers er at bringe verdens folk tættere på hinanden – internettet. Her passerer den store, vide verden gennem et lille, smalt nåleøje, inden den når frem til de danske læsere. Netmediernes dækning af udlandet sker for det mest udelukkende gennem de store internationale nyhedsbureauer, som får en slags monopol på at beskrive verden. Journalisterne foran tastaturerne på redaktionerne i Danmark befinder sig langt fra begivenhedernes centrum, og skal på en given dag, hvor de dækker et valg i Afrika også skrive om alt fra banker til Superliga og X-faktor.
Den resulterende dækning af verden er præget af alt fra grove, faktuelle fejl og forvrængninger til en mangel på indsigt og nærvær. Store dele af verden er næsten helt fraværende. Officielle kilder og andre slipsedyr indtager hovedrollen og får verden til at fremstå mere fjern, abstrakt og uidentificerbar, end den egentlig er. Begivenheder, der har stor indflydelse på tusindvis af mennesker, som lever liv, der ikke er frygtelig meget anderledes end de fleste danskeres, beskrives med tal, fakta og officielle udtalelser.
Netmedierne registrerer, at danskere klikker mindst på artikler om udlandet og giver det derfor mindre vægt og bruger færre ressourcer på det. De overvejer tilsyneladende slet ikke, om det er netop er de manglende ressourcer, som resulterer i en farveløs og uinteressant dækning af det store udland. Som en tidligere BBC-redaktør har sagt det:
Nærhed og overblik
Korrespondenterne.dk har som ambition at gå imod strømmen og bringe verden nærmere danskerne. Både fordi vi mener det er vigtigt, at samfundet bliver godt oplyst, men også fordi vi tror på, at der vitterligt blandt danskerne findes en efterspørgsel på kvalitetsjournalistik fra udlandet. Vi føler os sikre på, at et folk, som dårligt kan køre mange timer i bil i den samme retning uden at havne i et andet land, er mere interesseret i omverdenen, end de fleste medier synes at antage.
Korrespondenterne.dk skal bibringe det nærvær, den indsigt, de perspektiver og den originalitet, som mangler i dag. Vi ånder og lever i den verden, vi beskriver, og det skal man kunne mærke i vores journalistik. Korrespondenterne.dk skal være det site, hvor danskerne søger hen, når de ønsker at fordybe sig i verden og få stillet deres nysgerrighed overfor dens mange facetter. Det skal være hos os, at de bliver overrasket, fascineret, underholdt og beriget.
Med 20+ journalister placeret over hele verden, kan vi dække kloden som ingen andre danske medier. Vi kan levere nærhed ved at være tilstede, hvor ingen andre danske journalister befinder sig. Og vi kan levere overblik ved at bedrive global journalistik, der dækker emner og begivenheder på tværs af landegrænser.
Vi skal ikke konkurrere med nyhedsmedierne om at være hurtigst opdateret, men i stedet fokusere på at lave det unikke, som tilføjer noget til den allerede eksisterende nyhedsstrøm. Som Jeff Jarvis konstant gentager: »Do what you do best and link to the rest.«
Det fælles rum
Korrespondenterne.dk skal ikke blot levere journalistik af høj kvalitet, men også gøre brug af internettets nye muligheder. I stedet for blot at betragte webben som endnu en platform eller som en stor økonomisk udfordring, anser vi den som en gave til journalistikken. Aldrig i vores branche har vi haft så frit et råderum til at formidle vores viden og haft så gode muligheder for at kommunikere med vores læsere, seere og lyttere, og det skal vi forsøge at udnytte fuldt ud.
Internettet lægger få begrænsninger. Dets frie rammer giver os mulighed for at formidle vores journalistik i den form eller blandform, som egner sig bedst til den enkelte historie. Og dets uendelige dybde gør det muligt at give brugere ikke bare ét standardprojekt, men journalistisk indhold, de selv kan fordybe sig i efter behov. En artikel eller et indslag kan suppleres med billedgallerier, faktaelementer, kort, optagelser af fulde interviews, uploadede dokumenter og rapporter, links til andre artikler og baggrundsmateriale, osv.
Vores journalistik skal ikke eksistere i en lukket verden, men leve og ånde i det
fælles offentlige rum. Vi skal tage vores læsere alvorligt. Nogle af dem vil ligge inde med en viden om specifikke lande og emner, som vi kan trække på, hvis vi åbner op for at inddrage dem i processen. Det kan omfatte, at vi lytter til deres forslag til historier, at vi lader dem stille de spørgsmål, som vi tager med på blokken til et interview, eller at vi bruger tid på at svare på kommentarer og spørgsmål, når først indslaget eller artiklen er blevet bragt.
Vores forretning
Den mangelfulde udlandsdækning i danske onlinemedier udgør et demokratisk og journalistisk problem i dansk presse – men det udgør også et potentiale for, at korrespondenterne.dk kan løbe rundt som en forretning. Mens de gamle medier på traditionel vis laver omtrent det samme produkt og konkurrer om at nå de samme læsere, kan vi udnytte det tomrum, det efterlader. I en tid med dalende kvalitet tror vi på, at vores journalistik vil være et attraktivt produkt – både for borgere, annoncører og organisationer.
For efterspørgslen på kvalitet i onlineverdenen er reel. Nichemedier har fremgang over hele verden, og medier som New York Times, the Guardian og Der Spiegel er blandt de mest læste online sites i USA, UK og Tyskland, selv om de i modsætning til de danske morgenaviser holder fast i den journalistiske tilgang, som deres printmedier bygger på. De mest læste, anbefalede og emailede artikler på nytimes.com er faktisk de længste, grundigste og mest velskrevne.
Tendenserne i forbruget af online-medier peger i retning af en skarpere og skarpere opdeling mellem stumper af nyheder og de former for journalistik, som tilføjer perspektiv og analyse – mellem det ultrakorte og det lange. Brugerne bliver i stigende grad opdateret gennem Twitter, liveblogs og nyhedstjenester til smartphones, hvor nyheder ikke kommer ud i form af egentlige artikler, men som bidder af information. Opsamlende nyhedshistorier er for denne type bruger irrelevante. Hun er i stedet interesseret i de mere tidløse artikler, som gør det muligt at forstå stumperne af information i en større sammenhæng.
Korrespondenterne.dk vil kunne levere journalistik, som passer perfekt til dette forbrugsmønster. Mens vi researcher, interviewer og rapporterer en (nyheds)historie, kan vi Tweete eller liveblogge de informationer vi indsamler – et arbejde, der ikke er tidskrævende, da det blot svarer til at overføre noter fra blokken direkte til bloggen. Vores troværdighed som kvalitetsmedie, vil potentielt kunne gøre os til en eftertragtet kilde til seneste nyt.
Senere publicerer vi så vores egentlige artikler, der tilføjer den indsigt, de observationer og den personlighed, som ikke passer ind i det hurtige format. Altså den slags historier, som folk i stigende grad gemmer i deres Instapaper og læser senere, når de har en ledig stund i toget hjem fra arbejde eller i weekenden.
Vi ser et fantastisk potentiale i korrespondenterne.dk og vil ikke lade os lamme af et usikkert, økonomisk fundament. Som chefredaktør for the Guardian, Alan Rusbirdger sagde sidste år i en tale:
