EU har ikke styr på kontrollen med økologiske fødevarer
Forbrugere er ofte villige til at betale ekstra for økologiske frugter, grøntsager og andre fødevarer, men de får ikke altid, hvad de betaler for, da kontrollen i nogle EU-lande er mangelfuld.
Det er konklusionen på en ny rapport ”Ordningen for kontrol af økologisk produktion” udarbejdet af Den Europæiske Revisionsret, der i tre måneder i 2012 undersøgte kontrollen med økologiske fødevarer i seks EU-lande; Frankrig, Tyskland, Irland, Spanien, Italien og Storbritannien.
Kontrollørerne fandt bl.a. pesticider i æbler fra Italien og frisk mælk fra Frankrig, antibiotika i bacon fra Storbritannien, genmodificerede citroner i lemonade fra Tyskland og konserveringselementer i æg fra Spanien. Alle produkterne var ellers økologisk mærkede.
Det er vigtigt, at kontrolsystemerne i de enkelte lande fungerer optimalt, understregede Kevin Cardiff, der arbejder for Den Europæiske Revisionsret (ECA), på et pressemøde, da rapporten om de økologiske fødevarer i EU blev fremlagt forrige uge.
”ECA var interesserede i kontrolsystemerne, ikke kun fordi det er en del af EU-lovgivningen, men også fordi landmænd kan modtage ekstra penge fra EU-fonde, hvis de producerer økologisk,” sagde Kevin Cardiff.
”Derudover er der en interesse i fra forbrugernes side, fordi de betaler mere for økologi, at produkterne så rent faktisk også er økologiske,” tilføjede han.
Økologisk landbrug er en voksende del af landbruget i EU. EU’s kontrolsystem for økologiske produkter forsøger at garantere at produktionsprocessen lever op til de økologiske principper. I EU skal medlemsstaterne selv etablere et kontrolsystem, der sikrer, at det, produkterne lover, er korrekt.
Selvom sektoren for økologiske produkter er voksende og oplever stærk støtte i lande som Østrig, Sverige og Estland, udgør de økologiske landbrug kun 9,3 millioner hektarer i Europa, og det svarer til ca. 5% af det samlede landbrugsareal i Europa ifølge Research Institute of Organic Agriculture i Schweiz.
Målt på antallet af solgte økologiske varer, er de danske forbrugere de mest økologiske i verden. Ca. 30% af al den mælk, der sælges i Danmark, er økologisk.
I EU er økologisk produktion defineret som et overordnet landbrugssystem og fødevareproduktion med bæredygtigt landbrug, produktion af produkter af høj kvalitet gennem processer, der ikke skader miljø, mennesker, plante- eller dyreliv.
Producenten kunne ikke spores
Udover at mange af de produkter, auditørkorpset undersøgte ikke var økologiske, kunne en del af produkterne heller ikke spores tilbage til den oprindelige producent.
“Inden for en tre-måneders tidsramme kunne 40% af produkterne ikke fuldt ud spores tilbage til oprindelsesstedet,” sagde Kevin Cardiff.
ECA har kritiseret EU-Kommissionen for ikke at have sendt et auditørkorps til EU-medlemslandene, for at tjekke om de nationale kontrolinstanser fungerer. Der er gået 10 år siden det sidste besøg i 2001.
“EU-Kommissionen bør styrke overvågningen af medlemslandene ved at iværksætte de kontrolbesøg, der i forvejen kræves,” slog Kevin Cardiff fast.
I et svar til ECA har Kommissionen erkendt den manglende kontrol med de økologiske madvarer og lovet at foretage de nødvendige tiltag til at rette op på problemerne.
Tungmetaller og pesticider
Ud af 73 produkter, der blev analyseret, blev 67 produkter analyseret efter én analyse, mens seks produkter gennemgik to analyser. I alt foretog ECA 79 analyser, der indeholdt tests for pesticider, antibiotika, GMO, tungmetaller og konserveringsmidler.
I Tyskland var der således både spor af tungmetaller og konserveringsmidler i pakker med økologiske rejer, og spor af pesticider og GMO i sojabønner. I Italien var der både spor af pesticider og GMO i økologisk majsolie.
ECA har på baggrund af rapporten opfordret Kommissionen til at forbedre udvekslingen af information mellem medlemslandene og Kommissionen. Auditørkorpset skal oftere besøge medlemslandene for at sikre at kontrolsystemerne virker, og at produkternes ophavssted kan findes.
Der er ca. 190 økologiske overvågningsorganer og myndigheder i EU.



