Palæstinensiske aktivister tager bussen

Palæstinensiske aktivister besluttede i dag at genbruge metoder i civil ulydighed fra borgerrettighedsbevægelsen i USA i 1960’erne. Ønsket var at køre i samme busser som de mennesker, de normalt holdes adskilt fra gennem love, de anser som ’segregeringslove’.

En gruppe palæstinensere forsøgte i dag at komme til Jerusalem med de busser, der normalt er forbeholdt israelske bosættere. Efter flere busser kørte forbi gruppen og trods en voksende gruppe at soldater og militærkøretøjer, lykkedes det for omkring en håndfuld palæstinensere (og dobbelt så mange pressefolk) at komme på en bus.

Fra bussen livestreamede og tweetede deltagere i aktionen. Over 3000 seere fra hele verden fulgte begivenhederne online og kommenterede ivrigt på billederne. Og trods fjendtlige budskaber som ’Put terroristerne i fængsel’ og ’Befri Israel’, var størstedelen tilkendegivelser af støtte og sympati til de selvudnævnte frihedspassagerer eller ’freedom riders’.

”Vi er taknemmelige for den støtte vi får fra hele verden. Dette er blot ét bevis på, hvad vi kan opnå i fællesskab,” sagde aktivisten Huwaida Arraf fra International Solidarity Movement (ISM).

Turen stoppede ved checkpointet
En begejstret frihedspassager viftede med sit ID: ”Jeg er nu ulovlig – det er ulovligt for mig at være her.” Han holdte et skilt op til kameraet med budskabet: ’Boykot apartheid’. Nabopassageren, den 60-årige professor ved Betlehem University, Dr. Mazin Qumsiyeh viste mindre begejstring og sagde, at han var sikker på, de ville blive arresteret os så snart bussen kørte ind på israelsk område.

Ved Hizma checkpointet blev bussen stoppet. En soldat steg ind og bad om at se ID for passagererne. Efter lidt tid, steg de bosættere ud, der var med bussen. Efter 20 minutter blev de palæstinensiske passagerer bedt om forlade bussen, men nægtede. Arraf forklarede, at deres ID blev taget og så måtte de igen vente.

”Bosætterne blev trætte af at vente og steg ud, men dette er ikke anderledes, end hvad vi gennemgår hver dag, og det er godt for dem at se, hvordan det er for os,” sagde hun.

Afsted til Jerusalem – i politibiler
Efter lidt tid steg flere soldater ind i den overfyldte bus og tonelejet steg. En mand lagde sig på gulvet i protest og spurgte, hvorfor han ikke måtte køre med bussen, og hvad der adskilte ham fra bosætterne. Imens forsøgte grænsepolitiet at hive ham ud.

Efter tre kvarter kørte bussen en smule videre – med grænsepoliti om bord, men uden journalister, der alle var blevet bedt om at stige ud. Aktivisterne blev siddende i bussen i et par timer, indtil politiet mistede tålmodigheden og begyndte arrestationerne.

”Jeg hedder Huweida, jeg er en frihedspassagerer, og jeg vil bare til Jerusalem. De tvinger mig af bussen, fordi de ikke vil have, jeg tager til Jerusalem,” råbte Arraf, da grænsepolitiet hev hende ud af bussen.

Den sidste, der blev arresteret var den 23-årige Fadi Quran, der er aktiv i den palæstinensiske ungdomsbevægelse.

”Vi giver ikke op. Vi kæmper for frihed og værdighed,” sagde Quran til kameraet og da han blev spurgt til, hvordan han havde det, svarede han: ”Det gør ondt at se folk blive hevet ud. Men det er det, vi har trænet og forberedt os på. Men som I har set, har vi forholdt os roligt hele tiden. Vi bruger de samme metoder som borgerrettighedsforkæmperne i USA.”

Lidt efter kom politiet ind med hans pas og talte til ham på arabisk. Få minutter efter blev også han arresteret.

De syv frihedspassagerer nåede til Jerusalem – ikke i bus, men i politikøretøjer. Men de opnåede dog deres mål; at vise de tusinder af tilskuere, der fulgte begivenhederne live online, at der gælder forskellige regler for israelere og palæstinensere.