Public Enemy er stadig hip-hop med budskab [Foto]
ARTIKEL BRAGT I GAFFA
Det er 24 år siden, at Chuck D kaldte til audition for Public Enemy i Heampsted på Long Island, New York. I oktober samledes de 50 +/- aldrende drengerøve fra rundt om i USA på deres barndoms græstørv til en hjemkomst koncert i Heampsted.
For den ikoniske hip-hop gruppe, er beskeden Dont Believe the Hype mere aktuel end nogensinde. Hip-hop handler stadig om budskabet, og det gør frontfiguren Chuck D sit bedste for at huske nye generationer af hip-hop kunstnere og fans på.
Hempstead, 1986: Der er et rygte i byen; ”Spectrum City”, Long Islands første indspillende hip-hop gruppe, afholder audition for nye MCs og en DJ den kommende lørdag.
Spektrum City havde frigivet nummeret Lies i 1984, så for enhver ung håbefuld hip-hop kunstner på Long Island, var auditionen en mulighed for god til at gå glip af.
Det var Bryan ikke Johnny, der blev fyrig, da han hørte nyheden, og han beordrede straks Johnny til at aflægge audition med ham – han ville spytte på et beat og Johnny ville spinde pladerne, ligesom de normalt gjorde i deres egen hip-hop gruppe “Kings of Pressure”.
Da Johnny kommer hjem lørdag, har han glemt alt om konkurrencen. Der er 10 beskeder fra Bryan på telefonsvareren, “Hvor fanden er du mand??”. Damn.
Johnny haster af sted til studiet i Hempstead. Der er lang kø foran bygningen. Han inspicerer skeptisk mængden; Han og Bryan er langt de yngste i køen, og Johnny er den eneste ikke-sorte dreng. Daanm…
“Trevor er bange, han komme ikke”, fortæller Bryan Johnny, med henvisning til det andet medlem af deres gruppe. Danm!
Johnny træder alene ind i rummet, hvor ”Chucky D” sidder sammen med brødrene, der startede gruppen i 1975, Hank Shocklee og Keith Boxley. Pladespillerne og mixeren er placeret alt for høj, og lille Johnny er nødt til at stå på en kasse. Danm!!
Efter et par dybe indåndinger lader han pladen spinde og begynder sin finger magi på det sorte vinyl. Med et knips, er han i sit rette element. “I´m killing that shit”, tænker han for sig selv.
“Vi ringer til dig senere.” Siger Chucky D. Og det var det.
Fra Spectrum City til Public Enemy
Dage passerer, og drengene høre ikke noget. De har opgivet håbet, da Johnnys telefonsvarer igen overrasker Johnny:
“Yo Johnny Juice, det er Chuck. Du vandt.”
Johnny ringer straks til Bryan, men erfarer at Bryan ikke har modtaget et opkald. Bryan er, for at sige det mildt, meget utilfreds. Johnny må love at tage ham med alligevel.
Så Johnny snupper hans ene pladespiller og hans mixer og tager til den første øver med Spectrum City. Da han kommer ind, udbryder Chucky D: “Yo mand, hvorfor har du taget Bryan med??”
I løbet af et par år bliver ”Chucky D” til ”Chuck D”, Johnny bliver scratch-master DJ Johnny Juice og Spectrum City med MC Flavor Flav, DJ Terminator X og MC Professor Griff bliver til Public Enemy.
Bryan formåede endelig at blive del af besætningen, ligesom Trevor, der ikke havde nok mod til at aflægge audition, og Chuck D gav dem deres MC navne: Charlie Brown aka C. Boogie Brown og Busta Rhymes.
Long Island var også det sted, der skulle føde hip-hop kunstnere som Dr. Dre, Del La Soul, Rakim, Freddie Foxx og Prodigy fra Mobb Deep.
Hofstra Homecoming
22 år efter auditionen er Public Enemy tilbage i sin Long Island crip, og optræder på Hofstra University.
Terminator X er blevet erstattet af DJ Lord på pladespillere, men resten af crewet er intakt: Professor Griff er på backup vokaler i hans Taekwondo uniform og styrer scenen med S1W (Security of the First World) i deres militære uniformer. Flavor Flav flyver rundt på scenen med sit mega-ur på brystet og glinsende guld på tænderne. Rolig og taktfast cruiser Chuck D over scenen med sin elskede ghettoblaster, der ligesom sin ejer, har overlevet stjernestatus uden mærkbar skade.
Tempoet er højt. Det er svært at se, at disse pionerer af social bevidst hip-hop er fyldt 50.
Efter Brothers Gonna Work it Out, introducerer Chuck D. Publikum jubler. Kvinder, som kunne have været tidlige Public Enemy groupies, befinder sig skrigende i front sammen med 19-årige piger.
Midt i Don’t Believe the Hype, tager en student – der tydeligvis har drukket for mange øl på hans kollegieværelse – beskeden lidt for alvorligt, da han udfordrer hans omgivelser.
Chuck D stopper musikken for at adressere den aggressive studerende:
“Ved I hvad, vi laver også fængsel turnéer. Y’all er på universitet, y’all er ikke i et fucking Uptown fængsel. Så te jer i overensstemmelse”. Publikum jubler.
Listen er fuld af P.E. klassikere, men også den seneste single Say It Like It Really Is får publikum til at hoppe.
Der er ingen tvivl om, at Black is Back på Long Island, og at dømme fra atmosfæren, føles det som om, de aldrig har været væk.
Et vakum af kunstere bange for at sige noget
Efter koncerten kører gruppen ud til en lagerhal et gudsforladt sted på Long Island for at skyde en musikvideo til ”Welcome to the Terrordome”. Chuck er ikke tilfreds med forholdene for koncerten.
”Det værste du nogensinde kan gøre, er at adskille scenen fra publikum. Det har at gøre med afstanden mellem kunstneren som entertainer og publikum i dag. Jeg tror, denne adskillelse, som finder sted, især i sort musik og hip-hop, bryder med dens oprindelse. Det er uheldigt. Du følte sådan en dyb afstand, at det var næsten som en forestilling. Proffessor Grif er enig: ”Yeah mand, du var virkelig nødt til at arbejde, for der var ingen forbindelse”.
Adspurgt om Don’t Believe the Hype har samme indvirkning på publikum i dag, siger Chuck D:
”Den primære betydning af Don’t Believe the Hype er at udfordre information. Nu befinder vi os i en massiv medie overflod, så du er nødt til at informere folk. Især unge er nødt til at blive mediekendte.
Nu er du en ”netizen”, ikke en ”citizen”. Disse er ting, der er sket over de sidste 20 år, som har ændret hele landskabet eller the soundscape, som jeg kalder det.”
Chuck D mener, at hvis deres budskaber blev udbasunerede med fuld adgang til medierne, ville de kunne mobilisere med samme kraft som før i tiden.
”Hvad vi siger, står stadig stærkt, fordi det sker inden for et såkaldt vakuum af en masse kunstnere, som er bange for at sige noget i rap-musik. Og det gør virkelig ondt, fordi i andre genrer ved de, at de er nødt til at sige noget. Selv Dixie Chicks for syv-fem år siden sagde noget, og rock har altid nogen, der siger noget. Nu siger Linkin Park noget. Når det kommer til rap musik og hip-hop, er vi nok nødt til at gå til rap kunstnere fra andre lande. Fordi hip-hop rundt om i verden har optrappet sit fundament, og forsøget på at afspejle de mennesker, det kommer fra er også blevet intensiveret”, siger hip hop ikonet, som gennem sit online label Slam Jamz forsøger at støtte social bevidste kunsterne gennem supersites ikke bare i USA men over hele verden.
Et af dem er et site for kvinder i hip-hop www.shemovement.com.
”Hvis en kvinde som MC Light udgiver en sang, er det unfair at sætte hende op mod Young Jeezy eller J Cole. Radio stationer er ligeglade med, hvilken virksomhed hun kommer fra; hun skal ”dulles” op og sælge noget sex og alt det der. Og alle disse fyre forsøger at fortælle kvinderne, hvad de skal gøre med deres kunst. De bør have deres egen verden, uanset hvad de vil gøre med det.”
Chuck D har også skabt www.hiphopgods.com, som er et sted for old-school hip-hop kunstnere, der stadig indspiller og turnerer. Og det gør Public Enemy, men lige nu hedder projektet, at producere musikvideoer til gamle tracks til Youtube.
”Welcome to the Terrordome” råber Chuck D op i kameraet og kaster en regn af håndtegn.
Læs interview med Chuck D på engelsk fra longislandreport.org
FAKTA Chuck D:
- Rigtige navn: Carlton Douglas Ridenhour, født August 1, 1960.
- Amerikansk rapper, forfatter og producer. En af spydspidserne i midt 80′erne af den social bevidste hip-hop scene. Desuden aktivist, forlægger og foredragsholder.
- Uddannet som Grafisk Designer på Adelphi University.
- Underskrevet til Def Jam med demoen “Public Enemy Number One”.
- Det første album ”Yo! Bum Rush the Show” blev indspillet på Spectrum City Studios i Hempstead i ’86.
- Derefter fulgte It Takes a Nation of Millions to Hold Us Back (1988), Fear of a Black Planet (1990), Apocalypse 91…The Enemy Strikes Black (1991), Greatest Misses (1992), and Muse Sick-N-Hour Mess Age (1994).
- Chuck D er gift med Gaye Theresa Johnson, der er adjunkt ved Institut for Black Studies på University of California.
- Chuck barndomshjem i Roosevelt, er udover at være Chuck’s andet hjem, også Johnny Juices studie. Chuck ejer et hus i Ventura, Californien og et i Atlanta.
- I øjeblikket Johnny Juice arbejder på Chuck D’s solo album “Don’t Rhyme for the Sake of Riddlin”. www.publicenemy.com.
