Palæstinensisk streetart sparkes i gang med en bustur og en dansk kunstner
En tidlig mandag morgen møder 12 palæstinensiske graffiti- og street art-kunstnere op til en bustur. På initiativ af den danske NGO, det Danske Hus i Palæstina (DHIP) skal de ud og udforske palæstinensisk gadekunst sammen med den danske graffitikunstner, HuskMitNavn, der i en uge er blevet inviteret til Vestbredden for at ’tagge’ palæstinensiske frem for danske husmure og udfordre sine palæstinensiske ’kolleger’. Korrespondenterne.dk tog med for at overvære ikke kun den danske kunstners første møde med palæstinensiske gadekunstnere, men også deres første møde med hinanden.
Det er en noget varieret flok, der sætter sig ind i en lille hvid minibus, og begiver sig på ud over Vestbreddens bakker og stepper. Tre store teenagedrenge i hættetrøjer, baggypants and kulørte solbriller; et ungt par, hvor kvinden bærer tørklæde, begge fra kunstakademiet i Ramallah; en håndfuld mænd midt i trediverne – en har et stort uglet hår og skæg, en anden høj, tynd fyr i skinny jeans har sit tatoveringsudstyr i en æske under armen, og en tredje er i casual jeans og sort T-shirt. Den lille gruppe udgør nogle af de mest aktive palæstinensiske gadekunstnere og sammen med deres danske ’kollega’, HuskMitNavn, er de taget ud for at se og diskutere palæstinensisk gadekunst – og ikke mindst sætte lidt kulør på nogle grå betonmure.
De fleste har ikke mødt hinanden før, men allerede på bussens første stop ved en malerforretning i Ramallah, diskuteres livligt, mens gruppen vælger farver og pensler.
Selvom kunstnerne ikke har mødt hinanden før, diskuterer de ivrigt hvilke farver de skal bruge
”Ud over at se på, hvad grafitti i Palæstina er i dag, er det formålet med dagens tur, at opbygge et ’community’,” forklarer Nathalie Khankan, der er direktør i DHIP, og HuskMitNavn forklarer, at et vigtigt skridt i forhold til at sætte gang i en udvikling i gadekunst er, at kunstnerne kender til hinanden.
”Men det er nok første gang i verdenshistorien, at en graffitibevægelse starter med en bustur,” siger han grinende.
Er at male at acceptere?
Busturens andet stop er ved separationsmuren mellem den palæstinensiske landsby Al-Ram og Jerusalem. Spredt ud over muren er sorte bogstaver sprayet hulter til bulter.
En af turens deltagere, Majd Abdul Hamid, er kunstneren bag værket, der blev lavet i 2007. Han forklarer, at han talte alle bogstaverne i den palæstinensiske frihedserklæring fra 1988 og sprayede dem på muren gennem skabeloner – en såkaldt stencil-teknik – sammen med to venner – det tog to dage.
Majd Abdul Hamid fortæller om de overvejelser han gjorde, da han og to venner lavede et 'stencil'-værk på den israelsk-byggede mur i Al Ram ved Jerusalem
Abdul Hamid forklarer, at fordi værket er lavet på den israelsk opførte betonmur, er han blevet kritiseret for at dekorere,’normalisere’ og acceptere muren og derfor også den israelske besættelse.
Ifølge Nathalie Khankan er det en udbredt diskussion blandt palæstinensiske kunstnere og den almindelige befolkning– en diskussion få internationale kunstnere er bevidst om.
HuskMitNavn pointerer dog, at netop internationale kunstneres værker på muren er en afgørende måde at få international opmærksomhed på.
”Bare fordi man maler på den, behøvet det ikke at betyde, at man accepterer, at den er der – det var ligesom med Berlinmuren,” siger han.
Han selv har dog ikke i sinde at male på den israelske mur.
”Jeg vil forsøge at undgå firkantede politiske budskaber, for jeg aner jo dybest set ikke, hvordan det er at vokse op her,” siger han og uddyber:
”Folk før mig har lavet de politiske ting – støtteerklæringerne. Og siden alt er politisk her, er mit indspark at vise, at billedkunst kan være noget andet – hverdagssituationer, for eksempel én der ryger vandpibe,” siger HuskMitNavn.
De unge gadekunstnere går straks i gang med at grunde og male butiksgavlen, mens der kaldes til bøn fra den nærliggende moské
Palæstinenserne gør graffiti politisk
Dagens fokus er da heller ikke den israelske mur. Med projektet ønsker DHIP at sætte fokus på palæstinensisk gadekunst og palæstinensiske mure. Og derfor er turens næste stop Abedya ved Betlehem, hvor gruppen har fået lov til at male på gavlen af en butik, der fungerer som rasteplads til stor underholdning for forbipasserende biler, der stopper for at få en kop arabisk kaffe, og børn, der kommer fra skole.
Maling, spraydåser og pensler findes frem og kunstnerne begynder at diskutere, hvad der skal være på muren. Det er ikke noget let projekt at blive enige om motiv eller tema, men i stedet vælger kunstnerne bestemte farver, og så går det ellers løs.
Startende i hver sit hjørne og med hver sin særegne stil, går kunstnerne i gang med at tegne, male og spraye løs og duften af spraymaling blander sig med arabisk kaffe og støv.
Ung kvindelige gadekunster bidrager til dagens dekorering af en butiksvæg i Abedya ved Bethlehem
Én maler en arabisk mand, der vander sin jord, mens man i baggrunden kan se Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem, der også vandes. En anden maler flammer, en tredje fjernsyn i forskellige farver og en fjerde bruger murens vindue som inspiration og maler en mand, der er faldet ud af vinduet og bløder flere steder fra. En femte skriver ’Palestine’ i klassisk graffitistil.
Motiverne er meget forskellige, men alligevel ikke så anderledes end den stil, man traditionelt forbinder med graffiti fra USA og Europa i 90’erne – dog har de alle politiske undertoner. HuskMitNavn vurderer, at gadekunsten endnu er på begynderstadiet rent kunstnerisk, men at det er det, der gør det spændende.
”Det er i de første år, de uskrevne regler stadfæster sig, og der er plads til at eksperimentere,” siger han og gør det klart, at han er kommet til Palæstina for inspirere og ikke ændre den stil, der er ved at forme sig.
”Graffitibevægelsen i resten af verden har ikke meget politisk indhold – det er et regionalt islæt, de har her. Det sjoveste er at holde fast i kendetegnene for det her sted, og så kan jeg måske inspirere til at de udvikler sig malerteknisk,” siger han.
"Palestine" skriver en ung palæstinensisk graffiti-maler. I Palæstina er gadekunsten typisk præget af politiske budskaber.
I Danmark bliver kunstnere arresteret for at tegne – i Palæstina for hvad de tegner
I sit forsøg på at inspirere de palæstinensiske kunstnere, pointerer HuskMitNavn de fordele, de har på trods af den israelske besættelse.
”Måske kan de ikke få øje på, hvor heldige de er at leve i et land, hvor de kan udsmykke det, som de vil – det er der ikke mange steder, man kan. Det er et land, hvor der ikke ellers er så mange muligheder, men det gælder om at få øje på dem,” siger HuskMitNavn, ”Her kan du gå hen til et hus og spørge ejeren, om du må male på hans hus, og han vil give dig lov – i Danmark ville du blive arresteret på fem minutter,” siger han.
Grinende svarer Majd : ”Her vil du ikke blive arresteret for at tegne, men for hvad du tegner – det politiske budskab”
HuskMitNavn og DHIP direktør, Nathalie Khankan træder i baggrunden og ser på som de palæstinensiske gadekunstnere maler
Den lille butiksgavl i Abedya er efterhånden næsten fyldt med tegninger, og kunstnerne lægger pensler og spraydåser fra sig. HuskMitNavn rejser sig fra sin plasticstol, hvor han har observeret de andre og maler i hurtige, selvsikre strøg en gul mand med ’kuffiya’ (det såkaldte ’palæstinensertørklæde’), der læner hovedet i hånden.
De unge teenagedrenge studerer tegningen nøje.
”Han har kun én arm og ét ben – det er interessant,” siger den ene: ”Jeg ved ikke, hvad det betyder, men det er interessant.”
Den lille gruppe går tilbage til bussen, der tager kampen op med eftermiddagens myldretidskaos, mens der ivrigt diskuteres kunst og politik hen over sæderyggene. Om en egentlig ny graffitibevægelse er startet – eller hele tiden har været der – er for tidlig at sige. Men måske har de fået lidt ny inspiration.
